KÆPHEST – NYT PÅ VARDE BØRNEDYRSKUE
I år kan du tage din kæphest med til Varde Børnedyrskue – og du kan vælge mellem to forskellige måder at deltage på.
Kæphest-udstilling
Vil du vise din kæphest frem? Så kan du tilmelde dig kæphest-udstillingen.
Du får din egen udstillingsbord med mulighed for at tilvælge en gulvplads, hvor du kan præsentere din kæphest og det, du har arbejdet med. En dommer kommer forbi og taler med dig om din kæphest, din udstilling og det, du ved om den.
Du bestemmer selv, hvordan du vil gøre din udstilling spændende og personlig.
Kæphest Pony Games
Har du lyst til fart og sjove udfordringer, kan du deltage i Kæphest Pony Games.
Her gennemfører du en forhindringsbane med din kæphest på tid. Du behøver ikke at have prøvet Pony Games før – alle kan være med, og du kan også låne en kæphest af os, hvis du ikke har din egen.
Banen afsløres ikke på forhånd, så du ved ikke præcis, hvilke udfordringer der venter. Vinderen er den deltager, der gennemfører banen hurtigst og korrekt.
Hvem kan deltage?
Begge kæpheste-kategorier er for børn fra 3 år og opefter.
Du kan vælge at deltage i udstillingen, Pony Games eller begge dele. Hvis du deltager i flere aktiviteter, skal du dog være opmærksom på, at tiderne kan overlappe. Find tilmeldingen her på siden, og vær obs på, at deltager du med flere udstillinger/temaer – skal du tilmelde hvert tema HVER for sig.
Læs regler og praktisk information
Inden du tilmelder dig, anbefaler vi, at du læser den relevante information om regler, bedømmelse og dagens program:
Læs regler og vigtig information om Kæphest-udstillingen
Læs regler og vigtig information om Kæphest Pony Games
Vi glæder os til at byde velkommen til en masse kæpheste og deres ryttere til Varde Børnedyrskue!
![]()